Kan man stole på AI ved verificering af en vognmand?

Ja, man kan stole på AI ved verificering af en vognmand, så længe man ikke lader den gætte: virksomhedsdata skal komme fra registre, og vognmandens dokumenter skal reelt kontrolleres, også dem på et fremmed sprog.

Alle speditionsfirmaer kender dette scenarie. Fredag eftermiddag, læsset skal af sted, og vognmanden er ny. Nogen indsætter hans police i ChatGPT og skriver: »tjek dette firma for mig«. Kort efter får han et pænt, overskueligt svar. Alt stemmer.

Og her begynder den tvivl, som branchen taler stadig højere om. Hvad er der sket med det dokument, vi lige har sendt til nogen? Hvordan ved chatten, at tilladelsen er gyldig? Hvad viser vi forsikringsselskabet, hvis dette læs forsvinder?

Det er gode spørgsmål. De handler dog om at indsætte dokumenter i en almindelig chat, ikke om enhver brug af AI. Forskellen svarer nogenlunde til forskellen mellem at spørge en bekendt »har du hørt noget om det firma?« og et udskrift fra et register.

Almindelig chat over for et verificeringsværktøj

En chat som ChatGPT, Gemini eller Claude svarer ud fra det, vi indsætter, det, den tidligere har lært, og det, den tilfældigvis finder på internettet. Når den skriver, at vognmanden har en tilladelse, ved vi ikke, om den har kigget i et register, er havnet på en tilfældig side eller bare har formuleret en sætning, der lyder godt. Selv når den angiver et link, er det svært at vurdere, fra hvilken dag oplysningen stammer.

Vi har bygget TLSafe anderledes, fordi vi selv driver en spedition og ved, hvad en fejl koster. Hos os består en verificering af flere trin og flere kilder:

• Virksomhedsdata og momsstatus henter systemet fra registre og institutioner i 27 EU-lande, AI fastslår dem ikke.
• AI verificerer dokumenterne fra vognmanden: transporttilladelse, ansvarsforsikring (CMR Insurance) og præmiebetalingsbevis.
• Beregninger, sammenligning af numre og vurdering efter regler udføres af et almindeligt program, som i morgen gør det præcis på samme måde som i dag.

AI vurderer altså ikke, om virksomheden er troværdig. Den indsamler oplysninger fra dokumenterne: hvor længe policen gælder, hvem den er udstedt til, hvor stor forsikringssummen er. Om det er tilstrækkeligt, afgør systemet efter faste regler.

Det slutter ikke dér. Oplysningerne fra de tre dokumenter holder systemet op mod hinanden og mod virksomhedsdataene. Det kontrollerer, om policen er udstedt til det samme firma, som vi verificerer. Det kontrollerer også, om præmien er indbetalt til den konto, der er angivet i policen, med det beløb og inden for den frist, der fremgår af den.

Kontonumrene fra dokumenterne sammenligner det med den hvide momsliste (den officielle polske liste over momsregistrerede og deres bankkonti). Det handler om et enkelt spørgsmål: tilhører vognmandens konto virkelig vognmanden, og forsikringsselskabets konto forsikringsselskabet? Hvis overførslen er gået et andet sted hen, kan man se, hvem kontoen tilhører.

Hvert af disse dokumenter kan hver for sig se upåklageligt ud. En uoverensstemmelse viser sig først, når man lægger dem ved siden af hinanden, og det er der som regel ikke tid til ved manuel kontrol.

Har vognmanden sendt det, vi bad om?

En vognmand fra Litauen, Rumænien eller Tyskland sender dokumenter på sit eget sprog. Speditøren ser forsikringsselskabets logo, et beløb og en dato og går ud fra, at han har et bevis for betaling af præmien foran sig. Men det kan være en faktura fra forsikringsselskabet, altså et bevis for, at præmien skal betales, ikke at den er betalt. På samme måde kommer der nogle gange et tilbud eller de almindelige forsikringsbetingelser i stedet for en police.

Ved en skade vil forsikringsselskabet ikke være overbærende med et sådant hul. Hvis ordredokumentationen indeholder en faktura i stedet for en overførselsbekræftelse, er det svært at forsvare påstanden om, at vi har kontrolleret, at policen er betalt. Man kan stå uden erstatning.

Derfor starter TLSafe med det enkleste spørgsmål: er dette overhovedet det dokument, vi bad om? Hvis der kommer en faktura i stedet for en betalingsbekræftelse, eller et tilbud i stedet for en police, stopper systemet verificeringen og beder om den rigtige fil. Dokumentets sprog spiller ingen rolle her.

Næste trin er indholdet. AI verificerer dokumentet på det sprog, det er udstedt på, og viser de vigtigste bestemmelser i oversættelse ved siden af originalen. Speditøren behøver ikke at kunne litauisk eller indsætte uddrag af policen i et oversættelsesprogram for at se, hvad dækningen omfatter, og op til hvilken sum. Han har originalen og oversættelsen side om side og ved derfor, hvad han står inde for med sin beslutning.

Manipulerede policer forekommer også

Der er endnu en ting, som næsten ingen spørger om. Forsikringsselskabernes krav fokuserer som regel på, om dokumentet findes, og om det er gyldigt. Om dokumentet er blevet manipuleret, spørger de som regel ikke om. Men manipulerede dokumenter forekommer helt enkelt: en tilføjet dato, et rettet beløb, et ciffer overskrevet med en anden skrifttype.

Derfor holder AI i TLSafe ved hvert dokument også øje med, hvordan det ser ud. Den leder efter tre ting:

• spor af manipulation: tilføjede datoer, ændrede beløb, overskrevne cifre, skrifttype eller justering, der afviger fra resten af dokumentet,
• markeringer som »KOPI« eller »EKSEMPEL« samt vandmærker fra fragtbørser, som viser, at det ikke er det dokument, der er modtaget fra vognmanden,
• værdier, der modsiger hinanden på forskellige sider af samme dokument.

Et spor af manipulation ved et beløb, en dato eller et nummer giver resultatet IKKE OK, og rapporten beskriver, hvad der vakte tvivl.

Vi påstår ikke, at AI fanger enhver forfalskning. Men den ser på hvert dokument med samme omhu og ikke kun, når noget vækker mistanke.

Og hvis AI tager fejl?

Det kan den, og det kan man ikke seriøst udelukke. Derfor er systemet indstillet til at stoppe ved tvivl i stedet for at gætte.

Hvis scanningen er dårlig, og AI ikke er sikker, er feltet tydeligt markeret i rapporten.

Manglende data giver aldrig resultatet OK.

Vi vil hellere holde en god vognmand unødigt tilbage i et par minutter end lukke et problem igennem, der ender med tab af godset eller afvist erstatning.

Man må også se ærligt på den manuelle kontrol. En tastefejl i CVR-nummeret, et oversprunget register, en side, der ikke blev indlæst, et skærmbillede fra for en uge siden. Ved den tyvende vognmand samme dag sker det helt enkelt. Mennesker tager også fejl, men ingen ser det, fordi en manuel kontrol altid ser fuldstændig ud.

Speditører bruger allerede AI, ofte uden at virksomheden ved det

Dette emne kan ikke springes over. En speditør, der skal kontrollere en police på litauisk og har et læs, der venter ved rampen, griber det, der er ved hånden. Oftest er det en gratis udgave af ChatGPT, Gemini eller Claude på en privat konto. Dér indsætter han policen, tilladelsen, nogle gange hele korrespondancen med vognmanden.

Virksomheden ved det ofte ikke. Den ved heller ikke, hvilke dokumenter der er havnet hvor. Der er intet spor af det, og virksomheden har ingen indflydelse på, hvad der videre sker med dokumenterne.

Et forbud alene ændrer ikke meget, for behovet forsvinder ikke. Et dokument på et fremmed sprog skal stadig forstås, og tiden vil stadig være knap. Det er mere fornuftigt at give medarbejderne et værktøj, som virksomheden selv har valgt. Så ved man, hvem der behandler dokumenterne og på hvilke vilkår, fordi det fremgår af brugsvilkårene og privatlivspolitikken. Og hver verificering efterlader en rapport i virksomheden, ikke en samtale på en eller andens private konto.

Hvad der er tilbage, når der sker en skade

Så længe læsset kommer frem, spørger ingen, hvordan vognmanden blev kontrolleret. Spørgsmålene begynder ved en skade. Et skærmbillede af en samtale med en chat hjælper ikke meget i den situation, fordi det ikke viser, hvad der blev kontrolleret, hvornår og efter hvilke regler.

Efter en verificering i TLSafe er der en PDF-rapport med dato og klokkeslæt for kontrollen og resultatet inden for fem områder: virksomhedsdata, momsstatus, transporttilladelse, ansvarsforsikring (CMR Insurance) og præmiebetalingsbevis. I sidefoden står versionerne af instruktionerne til AI, vurderingsreglerne og systemet. Hvis det kommer til en tvist, kan man vise, efter hvilke regler resultatet er fremkommet.

Rapporten lægger vi i ordredokumentationen. Vi garanterer ikke, at rapporten er afgørende for ethvert krav over for forsikringsselskabet, fordi det afhænger af policens betingelser og omstændighederne ved skaden. Til gengæld giver den svar på det første spørgsmål, der så bliver stillet: hvad blev kontrolleret, og hvornår?

Seks spørgsmål ved vurdering af et værktøj

Det er ligegyldigt, om vi siger, at AI »hjælper«, eller at den »verificerer«. Det afgørende er, om man ved, hvad resultatet bygger på. Før du stoler på et værktøj, også vores, så spørg:

1. Hvem fastslår virksomhedsdataene: et system, der henter dem fra registre og institutioner, eller AI, der formulerer et svar?
2. Kan værktøjet genkende, at vognmanden har sendt et andet dokument end det, vi bad om?
3. Kan det håndtere et dokument på et fremmed sprog og vise oversættelsen ved siden af originalen?
4. Sammenholder det dokumenterne med hinanden, og holder det øje med spor af manipulation?
5. Hvad sker der, når noget ikke kan bekræftes, og hvad bliver tilbage i ordredokumentationen efter verificeringen?
6. Har virksomheden valgt dette værktøj, eller bruger hver speditør sit eget?

Den endelige beslutning træffes af et menneske. Resultatet OK eller IKKE OK er et fingerpeg baseret på registre og dokumenter, ikke en dom. Speditøren kender vognmanden, godset og kunden. Og når en formulering i policen giver anledning til tvivl, ringer han til forsikringsselskabet.

AI træffer ikke beslutningen for ham. Den tager indtastning, oversættelse og sammenligning af data fra ham, altså den del af arbejdet, hvor fejl lettest opstår.